Kommunikationsforum
Netværk Intern kommunikation

Intern kommunikation

Intern kommunikation

Bliv en del af netværket for interne kommunikatører, og få en unik mulighed for at indgå i et fortroligt rum, hvor vidensdeling af erfaringer, konkrete udfordringer, metoder og værktøjer, og hvordan du bedst udmønter din rolle i egen organisation, er i centrum.

Netværket er som udgangspunkt for dig, der er ansvarlig for hele eller dele af den interne kommunikationsindsats. Du har sandsynligvis flere års erfaring på området – eller inden for kommunikation som helhed – og arbejder både strategisk, taktisk og operationelt.

Fagligt fokus
I netværket fokuserer vi på udfordringer og løsninger, når vi hver især skal udvikle og drive den interne kommunikationsindsats. Vi fokuserer på vores rolle som rådgiver for ledelsen, hvordan vi skaber gennemslagskraft internt i vores organisation, og hvordan vi gør ledelsen stærkere. Vi diskuterer, hvordan vi bedst understøtter strategier og store forandringsprojekter. Vi er nysgerrige efter at forstå, hvordan Artificial Intelligence (AI) og de mange kanaler kan bruges i vores indsats. Og vi sætter lys på, hvordan vi er med til at sikre sammenhængskraft, godt samarbejde og trivsel – såvel i egen kommunikationsenhed som med andre supportfunktioner og på tværs af organisationen.

Formål
Du skal indgå i netværket, hvis du gerne vil have fortrolig sparring med andre kompetente interne kommunikationsansvarlige, inspireres, dele erfaringer og værktøjer samt få input til din interne kommunikationsindsats. Du får inspiration, tips om nye metoder og værktøjer og kan hente råd til konkret opgaveløsning. Vi bringer vores fælles og individuelle fagligheder i spil og hjælper hinanden til at lykkes med udfordringer og problemstillinger.

På møderne er der tid til at sparre med hinanden. Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger og cases drøfter vi udfordringer og mulige løsninger. Vi har også af og til besøg af oplægsholdere udefra til at sætte vores egen kommunikationsindsats i perspektiv.

Program

Herunder ser du det foreløbige mødeprogram. I dit medlemskab får du fem møder om året.

Du har selv mulighed for at præge, hvilke temaer vi skal tage op, når vi ca. hvert halve år planlægger kommende temaer i netværket.

09. april 2024
Tema: Lederen som kommunikationskanal
Lederkommunikation er en væsentlig disciplin i den interne kommunikationsindsats. Men hvordan bringer vi dem bedst i spil og hvordan sikrer vi, at de har tid til at kommunikere – og måske endda øve sig i at levere de strategiske budskaber. På dette møde drøfter vi lederen som kommunikationskanal.

06. juni 2024
Tema: Hvordan kan vi skabe engagement gennem leg?
Som kommunikatører arbejder vi ofte med større indsatser, der har til formål at få ledere og medarbejdere til at forstå, hvad de skal gøre anderledes og rådgive dem til, hvordan de gør det anderledes. En af de mest effektive måder til at lære noget nyt er at lege det ind. Men hvordan gør vi det? Vi dykker ned i eksempler og erfaringer og taler om, hvordan vi hver især kan bruge leg som et af vores greb i kommunikationsværktøjskassen.

27. august 2024
Tema: Intern kommunikation og generation Z
Generation Z er så småt på vej ud på arbejdsmarkedet og det vil komme til at præge vores arbejdspladser. Men hvordan? Og hvilken rolle vil den interne kommunikation skulle spille? På denne netværksdag vil vi tage livtag med generationerne og prøve at blive klogere på, hvordan vi bedst ruster os til at håndtere en endnu bredere palette af forventninger til intern kommunikation.

08. november 2024
Tema: Strategiudrulning
En fast, tilbagevendende del af det interne kommunikationsarbejde er at understøtte udrulningen af organisationens strategi. På dette netværksmøde undersøger vi sammen de bedste virkemidler og forskellige greb, vi kan bruge, når ledere skal involveres og kolleger engageres i strategien. Vi drøfter løftestænger og faldgruber og hvordan vi hjælper med at bygge bro på tværs af enheder, lande, kulturer og generationer. Mødet afsluttes med en hyggelig netværksfrokost.

Udbytte

Fem faglige netværksmøder årligt med emner udvalgt af medlemmerne.

Op til 15 sparringspartnere og dermed indsigt, erfaring og ideer fra andre organisationer, offentlige såvel som private.

Rabat på Kforums årlige KOM-konference, som arrangeres i samarbejde med Dansk Journalistforbund.

Et fortroligt rum til deling af aktuelle udfordringer.

Inspiration og nyeste viden fra førende eksperter, praktikere og folk fra felten.

20 % på alle Kforums kurser og masterclasses.

Praktisk

Hvad koster det?

11.990,- pr. år, ekskl. moms

Pladser

Der er ledige pladser.

Hvor?

I eller omkring København.
Møderne afholdes på skift hos medlemmerne.

Mødetidspunktet er typisk:

Kl. 9-13, inkl. let morgenmad og frokost.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte netværksleder Louise Neel Høyer på kforum@kforum.dk

Tilmelding

Kontakt netværksleder for tilmelding, eller hvis du har spørgsmål til netværket.

Hvad kan vi hjælpe med?

Louise N. Høyer

Netværksleder

FAQ