Savner du fortrolig sparring med ligesindede kampagneansvarlige? Kforums netværk for erfarne kampagneansvarlige er for dig, som ønsker at få den nyeste viden fra branchens førende eksperter og diskutere dine faglige og strategiske udfordringer med de andre netværksmedlemmer.
Fagligt fokus
Netværket er for dig, der har flere års erfaring med kampagneplanlægning, og som ønsker at være med i et eksklusivt netværk med andre erfarne kampagneansvarlige. Om du kommer fra en organisation, der arbejder med at ændre adfærd, en NGO eller en kommerciel virksomhed, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du sidder med ansvaret for din organisations kampagner, budget, medieindkøb og bureaukontakt. Jeres primære marked skal være det danske, da det er afgørende for at kunne erfaringsudveksle bedst muligt.
Vi fokuserer på nye tendenser, processer til strukturering af kampagneplanlægningens mange faser, måling/KPI, partnerskaber, målgrupper og inddragelse af målgrupper, nye medier, valg af bureauer, de kreative processer og meget mere.
Gruppen består allerede af en lang række dygtige kampagneansvarlige med en rigtigt god intern dynamik og lyst til at dele viden.
Formål
Vi bruger hinandens viden og ideer til at springe over fælderne, så vores kampagner kan gøre en større forskel for dig og din organisation. I netværkets fortrolige rum får du mulighed for at diskutere dine daglige udfordringer. På møderne får vi input fra førende eksperter og praktikere, så du kommer hjem med ny viden og inspiration, der gør dig endnu bedre til dit arbejde.
OBS! Ansatte på bureauer eller medier kan ikke deltage i dette netværk.
Herunder ser du det foreløbige mødeprogram. I dit medlemskab får du fem møder om året.
Du, og de øvrige medlemmer, er selv med til at udvælge temaer for møderne, så vi sikrer os, at det er de mest aktuelle emner for jer.
13. maj 2024
Tema: Lange kampagner med flere bursts: kanalstrategi og -mix
Hvordan kan man bedst indholdsmæssigt og mediemæssigt bygge en lang kampagne op? Hvordan får man kampagnens grundmateriale foldet godt ud på forskellige måder, så de supplerer hinanden? Hvad kommer på plakaten, hvad kommer på web, hvordan gør vi på Facebook, hvilke fotos fungerer på Instagram, hvilke videoer er relevante på TikTok, og hvordan “varmer vi op til emnet” før lancering i tv mv. i den samme kampagne, så man opnår det bedste, samlede kampagnetryk på tværs af kanaler?
Vi får besøg af Lisbet Christoffersen, Chef For Kommunikation, Presse & Fundraising hos Børns Vilkår, som vil fortælle om hvordan de griber denne udfordring an hos dem.
20. juni 2024
Tema: Besluttes i netværket
24. september 2024
Tema: Besluttes i netværket
27. november 2024
Tema: Besluttes i netværket
11.990,- pr. år, ekskl. moms
Der er ledige pladser.
I eller omkring København.
Møderne afholdes på skift hos medlemmerne.
Kl. 9-13, inkl. let morgenmad og frokost.
Du er velkommen til at kontakte netværksleder Ditte Havelund på ditteh@kforum.dk